Folkekirkens 175 års jubilæum: Christian Hansens nye kirkerum

I 2024 fylder Folkekirken 175 år. Ordet Folkekirke stod for første gang i Grundloven af 1849, der gjorde Danmark til et konstitutionelt monarki. Samtidig indførtes religionsfrihed og dermed muligheden for at oprette nye trossamfund. Danske kirkefolk frygtede i starten konkurrencen fra baptister, metodister og mormoner.  Grundloven og den nye folkekirke skabte et behov for, at landets kirkerum blev moderniserede. Mange landsbykirker var dengang i privat eje, og det var ikke alle kirkeejere, der var lige entusiastiske, hvad angik kirkernes vedligehold og indretning. I 1861 fik Rigsdagen derfor forelagt en ny lov, der fastsatte minimumsstandarder for kirkerne. 

Blandt de store kirkeejere var Københavns Universitet med 10 og Sorø Akademi med 15 landsbykirker. Kirkerne, også Akademiets, blev alle administrerede af universitetet og var derfor en del af kongelig bygningsinspektør arkitekt Christian Hansens (1803-1883) ansvarsområde. Christian Hansen havde noget af et bagkatalog, da han tiltrådte som kongelig bygningsinspektør. Efter en arkitektuddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, havde han været kongelig arkitekt en årrække i Grækenland, der blev løsrevet fra Osmannerriget i 1800-tallet og nu skulle opbygges som en selvstændig stat. Her havde Christian Hansen blandt andet tegnet Athens Universitet og et par kirker. Ny forskning beskriver Christian Hansens græske arkitektur med ordene: Funktionel, geometrisk klar, stilfærdig/beskeden og tilpasningsdygtig. Disse ord dækker også både Christian Hansens nye kirker i Danmark og hans 'hovedreparerede' kirkerum, til trods for et tilsyneladende middelalderligt formsprog. Kirkebygningernes ydre kom til at fremstå i blank mur, så materialerne og byggeprocessen kunne læses i murværket. Vinduerne blev større for at lukke lyset ind. Kirkernes indre rum fremstod enkelt, med røde ribber på hvælvene på baggrund af en hvid hygiejnisk kalkning. Christian Hansen tegnede nye, enkle alterrammer til store farvestrålende alterbilleder af bibelske figurer, som kunne ses fra hele kirken. Alterbillederne blev malede af nogle af tidens fremtrædende malere. Hansen tegnede også kirkebænkene, der ikke længere var private eller standsopdelte. Nu måtte kirkegængerne, den nye Grundlovs borgere, sætte sig, hvor de ville. Både alterrammer og kirkebænke var udførte eller ådrede i solidt brunt egetræ. 

I sin levnedsbeskrivelse fremhæver Christian Hansen hovedreparationen af landsbykirkerne parallelt med sine nye byggerier, som for eksempel Københavns Kommunehospital, Holbæk Sankt Nikolai Kirke, Universitetets observatorium og Zoologisk Museum. Universitetets og Sorø Akademis landsbykirker lå økonomisk under ministeriet, og bevillingerne til moderniseringen af dem kan følges i finanslovene. En tankevækkende prioritering i årene omkring 1864. 

Mit foredrag kan holdes som en billedfortælling eller i et af Christian Hansens kirkerum. 

 

Billedet: Christjern Schobius. Tilhørere i en landsbykirke, Statens Museum for Kunst1894