Anne Pilø Melillo

Historiker

Som historiker, forfatter og foredragsholder tager jeg udgangspunkt i steder, bygninger, rum og genstande, der fortæller historier. Det gælder både seværdigheder, vi tror, vi kender, og upåagtede steder, der kaster nyt lys over fortiden. 

Det kan være kirkerum, som i de tre foredrag: Kransen om Sorø: Akademiets 15 landsbykirker Folkekirkens 175 års jubilæum: Arkitekten Christian Hansens nye kirkerum og Thomas Quellinus: Gravmælet som totalinstallation. Det kan også være byrum: I Kvinder i kunsten på Midt- og Vestsjælland tager jeg gæsterne med på en byvandring for at møde kvinderne som mæcener, billedkunstnere, allegoriske figurer og modeller. Med foredraget Gian Lorenzo Bernini og Roma Alessandrina fortæller jeg om både byrum og kirkerum i den masterplan, pave Alexander 7. Chigi og billedhuggeren og arkitekten Gian Lorenzo Bernini realiserede i fællesskab.

CV: Guide Århus og Italien, Dronning Ingrids Romerske Fond, ophold på Det Danske Institut i Rom, kandidatspeciale om pave Alexander 7.s (1655-1667) romerske byggeprogram, cand.mag. i historie og kunsthistorie, AU, master i billedkunstdidaktik, SDU,  lektor på Odense Katedralskole, foredragsholder, byvandringer for LOF og Københavns Folkeuniversitet, forfatter og medforfatter til bøgerne Prag, (Systime), 111 steder på Lolland-Falster, som du skal se (Frydenlund 2018/21), 111 steder på Midt- og Vestsjælland, som du skal se (Frydenlund 2022) og 70 historiske genstande, du kan bruge i din undervisning (Columbus 2020). 

Marwan Georges interview med Anne Pilø Melillo  blev bragt på lokaltvstationen "Kvinder i Provinsen" i foråret 2023 https://kiptv.dk