Foredrag

Opdagelser og opfindelser gjort ved en tilfældighed

Forbavsende mange opdagelser og opfindelser er gjort ved rene tilfældigheder, hvilket på dansk kaldes Serendipitet og undertiden ’Glædelige Uheld’.

Under foredraget fortælles om en række af disse, som for nogles vedkommende har revolutioneret livet på Jorden, mens andre blot har gjort dagligdagen lettere at komme igennem.

Nogle af de implicerede personer modtog stor anerkendelse og prestigefyldte priser som f.eks. Nobelprisen, og tjente styrtende med penge på deres opdagelse/opfindelse, mens der for andre ikke var den store økonomiske gevinst at hente, og atter andre blev forbigået og ’snydt’ for en retmæssig anerkendelse af deres indsats.

Eksempler på ’Glædelige Uheld’ er:
Opdagelsen af Tyngdekraften, Røntgenstrålerne, Radioaktiviteten og Penicillinet samt opfindelsen af Stetoskopet, Narkosen, Vulkaniseringsprocessen, Sacharin, Coca-Cola, Teflon, Velcro og Viagra.
 

Regioner
Hele landet