Ole Juul

Forfatter og foredragsholder, tidl. sognepræst

Foredrag

Ole Wivel og kristendommen

Ole Wivel og kristendommen.

Med udgangspunkt i bogen ”Som fuglespor i sne” (2022) vil jeg fortælle om forfatteren, forlæggeren og højskolemanden Ole Wivel (1921-2004), der bl.a. i det litterære tidsskrift Heretica gennem digte og essays beskrev en sindstilstand på baggrund af frygt og angst for, hvad fremtiden - med 2.verdenskrigs rædsler og det totale værdisammenbrud in mente - måtte bringe. Ind i dette markerede Wivel et trodsigt håb, der udsprang af digtningen og åbnedes gennem brug af kristne symboler. Der er tale om et kristendomssyn, der - inspireret af venskabet med billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, forfatteren Martin A. Hansen og filosoffen K. E. Løgstrup - er udogmatisk, konfessionsløst og i stigende grad kirkekritisk.  

Regioner
Hele landet