Foredrag

Hvem skal tage sig af børnene.

Foredraget - Forbandet alene. 23 år i kræftens skygge.

TV-og radio journalist Kurt Leth - kendt fra TV 2 Østjylland og TV SYD om Ken Leschleys bog:

23 ÅR I KRÆFTENS SKYGGE - EN HJERTEGRIBENDE BOG

Ken Leschleys bog er barsk læsning. En rå og hjertegribende fortælling om en mand med en utrolig hård skæbne. Der er afsnit i bogen, hvor man efterfølgende sidder med tårer i øjnene. Men det er tydeligt, at Ken ikke vil ynkes                                    Det er fortællingen om et menneske, der har levet 23 år i kræftens skygge. En både utrolig og rædselsfuld beretning om at overleve, når tragiske hændelser ramler ned over et menneske. Ken befandt sig ellers midt i sit livs eventyr. 

Han var en ung fremadstormende iværksætter. Indehaver af to trælasthandler i Egaa og Aars, og han var på vej til at åbne en tredje virksomhed. Hans liv gik bare derudaf. 

Men så afløste den ene ulykke den anden. En stime af tragiske sygdomstilkfælde og dystre diagnoser. Først går det ud over 8 af hans nærmeste familie - dernæst blive han selv offer for en ondsindet lungekræft. 

Han måtte droppe rollen som trælast-direktør - afhændede sine virksomheder - for at blive fuldtids sygeplejerske for sin nærmeste familie.

Men Ken har ikke været sådan at knække. Vi har at gøre med en stolt mand, der vil klare katastroferne alene. Hvorfor spørger jeg mig selv?

Men Ken har sin mening om, at psykologer og den slags ikke er noge for ham.

Kræften har fyldt alt for meget i Kens liv. Den tog hans familie. Men trods de forbandede uhyrligheder og den mørkeste og dybeste fortvivlelse, er der i bogen et lys i mørket.

Et af bogens moraler er: De barske nedture i Kens liv har gjort ham stærk. Han har haft evnen og viljen til at kæmpe. En fighter helt ud over hvad man tænker et menneske kan præstere. Efter 23 år i kræftens stormvejr, vil de fleste ha’ opgivet livet. Men ikke Ken.

Bogen er et godt redskab for de desværre hundredvis af mennesker, der til stadighed får diagnosen cancer.

En autentisk bog om de kriser, som Ken har været igennem. Sproget er ligetil. Man bliver fanget af en hudløs og ærlig beretning. Og som læser spørger man sig selv: Hvordan kan et menneske komme levende igennem sådan et ubarmhjertigt stormvejr?

Kontakt

mail@leschley.dk          Tlf 23 24 41 71

 

Regioner