Pia Elers

Journalist, forfatter

Pia Elers har boet og arbejdet som journalist i Kina i over 14 år. Fra 2011 var hun dagbladet Børsens Asien korrespondent, og siden efteråret 2018 har hun dækket Kina for Kristeligt Dagblad med base i henh. Beijing og Hong Kong. Inden hun rejste til Kina, var hun gennem 16 år ansat på TV2 som udlandsreporter og har desuden været tilrettelægger på flere dokumentarudsendelser – senest DRs ”Pandaerne kommer – diplomater i pels”. Oprindelig uddannet maskinmester og sejlede rundt på de 7 have, indtil hun gik i land og uddannede sig til journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993. Desuden forfatter til flere bøger - "Nattegn" en biografi om maleren og musikeren Johnny Madsen og senest ”På rejse med Amdi” – en bog om Tvinds 50 år lange historie, der udkom på Gyldendal november 2021.