Ida Lehrmann Madsen

Kunsthistoriker og forfatter

Kunsthistoriker, skribent og forfatter med særlig interesse for ældre dansk kunst. Jeg brænder for at formidle de lidt oversete kapitler i kunsthistorien, og har ofte fokus på 'at gå i malernes fodspor'. Siden 2018 har jeg især beskæftiget mig med kunstnerkolonien i Hornbæk. Mit speciale udviklede sig til en udstilling på Den Hirschsprungske Samling i 2019, som blev efterfulgt af flere foredrag og udgivelser. Senest har jeg været medforfatter på udstillingskataloget Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild, som blev vist på Nivaagaards Malerisamling i 2023. I dag arbejder jeg mere bredt med billedkunstnernes Nordsjælland i foredrag, rundvisninger og i hæftet Malernes Nordsjælland, som jeg udgav i samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland i 2023.

Desuden har jeg udgivet bogen Sigrid Ring - Glæden ved planter i samarbejde med foreningen L.A. Rings Venner i 2021 og har i den forbindelse også arbejdet meget med kvindelige kunstnere, deres haver og planteinspiration i bl.a. foredrag. 

Jeg er foredragsholder og rundviser hos Københavns Folkeuniversitet, The Danish Club, Hornbækhus, diverse kunstforeninger og Sorø Kunstmuseum m.fl.

Mine fokusemner er: Malernes Nordsjælland, Kunstnerkolonien i Hornbæk, L.A. og Sigrid Ring, Kvindelige kunstnere - deres haver og planteinspiration, De første kvindelige kunstnere, Vilhelm Hammershøi og Kunstnere omkring Roskilde Fjord