Foredrag

Kræft og hva´ så nu?

Bag bogen Kræft og hva´ så nu? - syv håbefulde fortællinger om at vende retur til livet er Lone W. Chr. der fik sin kræftdiagnose da hun var 43 år. Hun begyndte straks at arrangere sin egen begravelse. Heldigvis blev der ikke brug for bedemanden. Man dør ikke nødvendigvis af kræft. Der er håb.
Det er budskabet i den bog. Lone har skrevet om, hvordan hun og seks andre overlevede kræften.
Ud over at fortælle om sin egen kamp gennem et kræftforløb kommer Lone bl.a. omkring disse emner:

  • De pårørendes vigtige rolle
  • Den mentale rygsæk
  • Daglige rutiner
  • Kærlige indspark
  • Spot symptomerne
  • Behandling & bivirkninger
  • Netværk og dagligdagen

Reference:
Åbenhjertigt og barsk men samtidig også et livsbekræftende foredrag. Flere gange var der blanke øjne både hos foredragsholder og tilhører og det gjorde absolut ingenting.    
Tina Kragelund, arrangementsansvarlig Hjørring bibliotekerne.

Reference:
Det var et meget personligt foredrag, og jeg blev undervejs både bevæget og fuld af håb.
Du har et vigtigt budskab til alle – både de raske og syge.
Mette Eich-Høy, Nørresundby Bibliotek.

Videre om bogen:
Læge og Journalist Peter Qvortrup Geisling som Lone har interviewet, kommer med citater i bogen. 
I Peters forord til bogen skriver han:
"Et eller andet sted handler den her bog om håb. Og det har man brug for, når kræft-ordet rammer ens liv. Der findes to slags eksperter. Dem der har brugt det meste af deres liv på at behandle patienter og forske i sygdommen. Og så dem der selv er blevet ramt af kræft. Begge parter kan byde ind med vigtige erfaringer til alle os andre, og i den her bog vælger Lone at lade seks andre kræftpatienter kommer til orde. Det er klogt og giver mange flere, fine nuancer omkring det at få en kræftsygdom. "

Regioner
Hele landet