Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
BENNY


Livet er ikke det værste man har... En humoristisk og glædespredende cabaret hvor man lærer Benny Andersen som person og hans uimodståelige viser bedre at kende.

Benny Andersen var et spændende menneske – både som digter, komponist og person – med mange farver og nuancer, både lyse og mørke, milde og vilde!

Hans digte og viser er fyldt med humor og humanisme, finurligheder og overraskelser. Og når vi kalder ham for vores nationaldigter, skyldes det jo netop, at han så glimrende forstod, at skrive om at være menneske og dansker – og vi dermed kan spejle os i hans værker og blive klogere på os selv og hinanden.

Med ”BENNY” lader vi publikum se vores mest populære digter og hans eminente viser gennem nye briller.

Cabaret’en er bygget kronologisk op om Benny Andersens liv og karriere – i høj grad fortalt gennem hans egne erindringer, prosastykker og digte.

Vi viser ham og hans kunst fra mange sider – ”under begge øjne” som han selv skriver – og tegner dermed et sprudlende, inspirerende og helstøbt billede af vores nationaldigter.

De skønne og kraftfulde viser fletter sig om og ind i fortællingen – og vi synger dem, så man rent faktisk kan høre de fantastiske tekster.

Cabaret’en indeholder bl.a. viserne: Svantes lykkelige dag, Rosalina, Verdensborger i Danmark, Hymne til skørheden, Lille sang til Nina, Svantes drikkevise, Bjørnen vågner, Vennesang, Barndommens land, Hilsen til forårssolen, Svantes svanesang, Go’ nu nat og Tidseltango.

Medvirkende: Allan Høier, sang og Erik Axel Wessberg, guitar

★★★★
Frederiksborg Amts Avis

"Teatret OPtimis opførte teaterstykket ”Benny – Livet er ikke det værste man har” for fulde huse på Nivå Bibliotek. Teaterstykket blev opført med en overraskende og vidunderlig ny vinkel på Benny Andersens liv, forfatterskab og musik. Publikum blev både rørt, bevæget, underholdt og godt informeret. Teatret OPtimis har en meget stor viden om vores nationaldigter og musiker. Et bevægende drama tilsat Benny Andersens vidunderlige sange blev denne aften fremført af to gennemmusikalske musikere i topform. En aften, der spredte glæde. Mine bedste anbefalinger."
Marianne Brockmeyer, Nivå bibliotek

"På Gulddysse Kulturgård oplevede et udsolgt hus i aftes med stor begejstring Allan Høier og Erik Axel Wessberg i forestillingen ”BENNY – Livet er ikke det værste man har”. Det var en stor, varm, poetisk og helstøbt forestilling, som gik lige ind. Allan Høier formåede med virkningsfulde, men enkle midler at formidle historien om Benny Andersen – dels som digteren selv og dels som fortælleren – og ikke mindst at få fremført en perlerække af Benny Andersens digte og viser, fint og stemningsfuldt akkompagneret af Erik Axel Wessberg. Det var en livsbekræftende forestilling, som man glad og små-nynnede gik hjem fra, og som varmt kan anbefales til et stort publikum i alle aldre."
Leif Druedahl, tidl. formand for Gundsø Teater & Musik
Allan Høier
Varighed: 1 time og 30 minutter
Honorar: 8.200,-
Honorar til transport: Kilometertakst + evt bro/færge + evt overnatning i Jylland


Andre foredrag ved Allan Høier


Om foredragsholderen

Allan Høier

Visesanger, fortæller og fortolker Langebjergvej 428 3050 Humlebæk Telefon: 25772587 Se website Skriv email

Privatuddannet sanger og fortæller. Har været skuespiller/sanger i 15 cabaret'er og musikforestillinger med Teatret OPtimis. Har lavet adskillige roste vise-CD’er og optrådt i radio og TV.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked