Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Forsvar for Martha - kvindeliv før og nu


om bibelens og romanens martha og Maria – og om at være psykisk syg før og nu Forsvar for Martha.

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.
Tiden er 1910 – 45 – med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.
I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.
Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at “følge med” i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om “Frivilligt moderskab”. Det går helt galt.
Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I bibelens fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret.
I foredraget vil jeg bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personer og den tid, de levede i. Nogle af temaerne kunne være: Kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu. Martha og Maria, – en gammel historie men stadig aktuel.

Linda Lassen
Varighed: 2 timer
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: statens takster/efter aftale


Andre foredrag ved Linda Lassen


Om foredragsholderen

Linda Lassen

forfatter Brinken 13 6300 Gråsten Telefon: 29331181 Se website Skriv email

Jeg er forfatter og har udgivet ca. 40 bøger. Jeg er født i Odense, forlod skolen efter 8 klasse, arbejdede en del år som ufaglært, inden jeg som voksen genoptog skolegangen. Jeg har læst dansk og nordisk litteratur, har en uddannelse som lærer, og mens




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked