Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Vandrehistorier på versefødder


Vandrehistorier er nutidens folkesagn.
Underfundige, barske, uhyggelige eller sjove, og oftest med et indhold tæt på grænsen til det usandsynlige.

Vi har alle med gru hørt om Det døde barn i hoppegyngen, om Pudlen i mikroovnen eller om Rotten i pizzaen. Og vi har indforstået moret os over Punkeren i S-toget eller Luksusbilen til spotpris.

Det er alle sammen "sande" historier - de er "virkelig foregået" for det er en ven af en bekendt, en svigerinde til en kollega eller søsteren til en gammel skolekammerat, der selv har oplevet dem…

Vandrehistorierne har dannet grundlag for adskillige noveller og sange og flere er indlagt som en del af handlingen i TV- og teaterstykker. Der er udgivet flere bøger om, og med, vandrehistorier.

Foredraget er en sprudlende gennemgang af alle disse mærkværdige hændelser. Om deres opståen og baggrund.

Bjarne Lisby har udgivet en cd med versificerede udgaver af de sjoveste af Vandre-historierne, bl.a. præsenteret på TV2 Go’morgen Danmark

Med munter røst og glimt i øjet griber Lisby guitaren undervejs og lader disse sange indgå som et forfriskende musikalsk element i foredraget, der herved pludselig opnår en ekstra spændende dimension.

Der indbydes til dialog, og det viser sig ofte, at publikum selv kan diske op med egne beretninger, familiesagaer og nye variationer af historierne.

Der er vandrehistorier om alle emner, men foredraget fokuserer på de mere muntre af slagsen.

Bjarne Lisby medbringer eget lydanlæg og optræder i 1 eller 2 afdelinger.
Bjarne Lisby
Varighed: 1 time og 30 minutter
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: Efter aftale


Andre foredrag ved Bjarne Lisby


Om foredragsholderen

Bjarne Lisby

Solist, sangskriver, revyforfatter, foredragsholder og skribent Se website Skriv email

Profiltekst:

Debuterede som solist i Tivolis Vise Vers Hus i 1971, og har været professionel scenekunstner siden jeg i 1983 kvittede min solide stilling som administrationschef for at hellige mig den usikre underholdningsbranche.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked