Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Skilllingsviser


Skillingsviserne havde deres blomstringstid fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede.
Et europæisk fænomen, der i Danmark kulminerede sidst i 1800 tallet, hvor forfatteren og forlæggeren Julius Strandberg skrev og udgav dem i tusindvis.
Viserne var først kendt som gadeviser, flyvebladsviser og markedsviser, indtil de i 1795 fik betegnelsen skillingsviser, da én vise dengang kostede én skilling.
De var tidens sladderpresse, og blev på landet solgt af omrejsende kolportører, handelsmænd og bissekræmmere, mens de i byerne blev solgt af børn og af de såkaldte visekællinger, der gik rundt på gader og stræder og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne.
Mange af forfatterne var tidens ukendte lejlighedsdigtere, mens der blandt de mere kendte ses navne som H.C. Andersen, Erik Bøgh, B.S. Ingemann, Carl Ploug, Adolph von der Recke og ikke mindst Julius Strandberg.
Dengang havde man ikke radio og andre musikkilder i hjemmene, så skillingsviserne bidrog derfor til at sprede de aktuelle nyheder samtidig med de gav muligheden for fællessang i hjemmet.
Skillingsviserne handlede om hvad som helst. Det kunne være gængse folkeviser, kærlighedsviser eller drikkeviser, men blev især i Strandbergs æra en digterisk beskrivelse af tidens tildragelser, tragedier, ulykker og nationale begivenheder.
Det er således ikke indholdet, der definerer skillingsvisen, men selve mediet, skillingstrykket.
Vi hører om viserne, deres baggrund, deres forfattere og især om Julius Strandberg, der gennem sit viseværksted og (stadigt eksisterende) forlag gjorde sig til millionær på sine skillingsviser.
Vi synger stadig masser af viserne den dag i dag, og får undervejs rig lejlighed til at få dem genopfrisket, og ikke mindste synge med på sange som Dansens magt, Oh Susanne, Alperosen, På Samsø var en pige, Stakkels Hanne, Tordenskjold, En svensk konstabel fra Sverrig, Pjaltenborgs brand, Den sømand han må lide og mange flere.
Bjarne Lisby medbringer eget lydanlæg og optræder i 1 eller 2 afdelinger.
Bjarne Lisby
Varighed: 1 time og 30 minutter
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: Efter aftale


Andre foredrag ved Bjarne Lisby


Om foredragsholderen

Bjarne Lisby

Solist, sangskriver, revyforfatter, foredragsholder og skribent Se website Skriv email

Profiltekst:

Debuterede som solist i Tivolis Vise Vers Hus i 1971, og har været professionel scenekunstner siden jeg i 1983 kvittede min solide stilling som administrationschef for at hellige mig den usikre underholdningsbranche.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked