Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Københavns udvikling og gentrificering


Mangfoldighed eller udvikling i enshedens retning? Københavns byudvikling og byfornyelse de sidste tre årtier har medført en stor forskellighed i den københavnske befolkningsmasse i forhold til økonomi, social klasse, regional og national herkomst. Mange bydele har gennemlevet en gentrificering, der har tiltrukket nye og ressourcestærke beboere. Samtidig med at gennemsnitsindkomsten er steget, er der kommet flere mindre bemidlede og sårbare grupper til byen, bl.a. i form af studerende og hjemløse. Den sociale forskellighed og afstand mellem Københavns befolkningsgrupper er blevet større. Tematikken omkring gentrificering er særligt relevant for Vesterbro, hvis udvikling i forhold til byfornyelse og beboersammensætning, i de sidste tre årtier har givet anledning til mange diskussioner om Vesterbro som et sted i voldsom forandring, og om de vidt forskellige mennesker, der er her. Vesterbro fremstår som en bydel med forskellige grupper af beboere og brugere, som i daglig tale går under betegnelsen “hipstere” og “romaer”, og som lever side om side med de øvrige grupper af “gamle vesterbroere”, “stofmisbrugere” og “prostituerede”. Foredraget er baseret på to kortfilm med interview med forskellige folk, der bor eller færdes på Vesterbro. Den første kortfilm, ”Vesterbros forandring”, er gennemført med mennesker, der har boet på Vesterbro i det meste af deres liv, som beskriver deres bydels forandring fra et af de fattigste steder til et af de rigeste og hippeste steder i Danmark. Den anden film ”Vesterbro – den hippeste bydel” er gennemført med nye tilflyttere til bydelen, og beskriver der fascination af bydelen og tanker om Københavns videre udvikling.
Tina Gudrun Jensen
Varighed: 2 timer
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: efter statens takster


Andre foredrag ved Tina Gudrun Jensen


Om foredragsholderen

Tina Gudrun Jensen

antropolog og religionssociolog Absalonsgade 15 1658 København V Se website Skriv email

Tina Gudrun Jensen er cand.mag. i religionssociologi og ph.d. i antropologi. Hun er ansat ved Københavns Universitet og indehaver af virksomheden Coexist, som har fokus på mangfoldighed og sameksistens. Hun er drevet af en nysgerrighed efter at forstå de




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked