Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Kaj Munks lyse sider – portræt af det hele menneske


Interessen for den forfatteren og modstandsmanden Kaj Munk er konstant, og han giver jævnligt anledning til debat og ny erkendelse. Han anerkendes verden over for sin skarpe teologi og stærke holdninger, og betragtes af mange som martyr. I Mogens Holms sceniske portræt af digterpræsten fremhæves også hans lyse sider, og det bliver klart, at han også var en livsglad humorist og en lattermild familiefar.

Foredraget beretter om digterens opvækst, familieliv, professionelle virke og pludselige død. Mogens Holm, der ligesom Munk er opvokset på Lolland, har samlet kendte og ukendte anekdoter om forfatteren, og kombinerer dem med hans teologiske formaninger, polemiske artikler, poesi og prosa. Der bydes blandt andet på ”Du ved det godt mit hjerte”, “August” og “Den Blå Anemone”. Hvortil kommer flere ukendte tekster, enkelte fremført på lollandsk – ganske som Munk skrev dem.

FAKTA:
Kaj Munk, 1898 - 1944: forfatter og sognepræst i Vedersø. Debuterede som dramatiker med En Idealist på Det kgl. Teater i 1928. Har endvidere skrevet lyrik, essays og journalistiske artikler, samt erindringerne ’Foråret Så Sagte Kommer’. Munk var en betydelig skikkelse i moderne dansk drama, med et fast udgangspunkt i kristendommen, som han anså for dramaets religion. I årene efter første verdenskrig nærede Munk beundring for magtmennesket, men efter Danmarks besættelse 1940 støttede han helt og fuldt den nationale frihedskamp. Han blev skudt af tyskerne i Hørbylund plantage ved Silkeborg.

“Munk var det store navn i 30-ernes dramatik med en usædvanlig evne til at skabe interesse og sensation om sit navn. Og ved sin personlige skæbne under besættelsen kom han til at gribe dybt ind i nationens liv.” (Jens Kistrup)
Mogens Holm
Varighed: 1 time
Honorar: 3.500,-
Honorar til transport: plus transport


Andre foredrag ved Mogens Holm


Om foredragsholderen

Mogens Holm

Foredragsholder, forfatter, moderator. Platanvej 22 1810 Frederiksberg C Se website Skriv email

Mogens Holm, f. 1955: Foredragsholder. Forfatter til bl.a. ’Theatre-in-Business’, ’Samfundsteori og hverdagskunst’, ’Danmark i 80’erne’ ’På virkelighedens spinkle racer’, ’Min barndom på Lolland’ samt en række dramatiske værker. Uddannet ved Statens Scene




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked