Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Omkring romanen Mesteren og Margarita


Eller fortællingen om djævlens tilsynekomst en sen aften i Moskva Romanen er et stort kærlighedsdrama og en festlig satire – en roman med et knivskarpt blik for det dæmoniske i mennesket, der kan få det til at gyse i enhver men med en afværgende humor. Fortællingen er udspændt mellem 2 yderpunkter – det fantastiske og det virkelighedstro. Det fantastiske gør sin entre i et meget virkelighedsnært Moskva i form af djævlen og hans håndlangeres besøg i byen. Derved åbnes op for et overflødighedshorn af burleske løjer, karikaturer og satirisk komik, der fremkaldes af de mange pudsige sammenstød mellem virkelighed og fantasi. Romanens jordbundne personer forstår selvfølgelig ikke når fantasiens verden i form af det overnaturlige griber ind i hverdagen. Djævlen forstår til fulde at udnytte deres forvirring og får derved udstillet megen menneskelig forfængelighed og ambivalens. Midt imellem alle disse groteske løjer udspilles et af romanlitteraturens største kærlighedsdramaer mellem Mesteren og Margarita. Mesteren arbejder på sin roman med et motiv fra Pontius Pilatus og Jesus’ tid men lider af skriveblokering og mangel på tillid til sit værk. Mesteren går i sjælelig opløsning og beslutter sig for ikke at skrive mere. En dag møder han Margarita på gaden og de er begge klar over, at de er som skabt for hinanden. Denne kærlighed bliver midlet der igen løser op for Mesterens kreative evner. Samme kærlighed er så stor, at Margarita er parat til at forskrive sig til djævelen for at bevare denne.
Bogen er ligeledes en overordentlig morsom samfundssatire, hvor Bulgakov revser en masse af dem han ikke kunne lide og parodierer over de samfundsinstitutioner han heller ikke brød sig om. Antropolog Claus Oreskov tager os med omkring i romanens burleske univers og dermed også på en tur omkring i datidens og nutidens Moskva med referencer til romanen og nutidens Mikhal Bulgakov museum på Sadovaja gaden 302, lejlighed 50 hvor han skrev Mesteren og Margarita
Påtænker man at besøge Moskva er dette foredrag et godt sted at begynde turen.
Claus Oreskov
Varighed: 1 time og 30 minutter
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport:


Andre foredrag ved Claus Oreskov


Om foredragsholderen

Claus Oreskov

Antropolog/etnograf Skt. Annagade 29 3000 Helsingør Telefon: 30722576 Skriv email

Rutineret foredragsholder professionel antropolog/etnograf med speciale i Arktis og menneskerettigheds aktivist. Hvis nogen ønsker foredrag indenfor mine områder udover de her udbudte så bare spørg.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked