Emma Gad – Takt og Tone til Tiden

Usædvanlig kvinde i en turbulent tid.

»Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte.« Sådan skrev Emma Gad i sin uopslidelige ’Takt og Tone’ fra 1918. I denne opslagsbog kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet.

Foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk tid fra 1851 til 1921. I denne periode forvandlede danskerne sig fra at være den enevældige konges undersåtter til borgere i et demokrati, og kvinder gik fra at være underlagt mænd hele livet til at være myndige individer. Emma Gad spejlede sin tid. Hun var meget mere end borgerskabets stramtandede dirigent af takt og tone: dramatiker, en af de første kvindelige journalister og redaktører, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde. Hun var også klunketidens mest kendte københavnske fruer. Elsket for sine lystspil, som tog tidens store moralske samtaleemner – seksualitet, utroskab, uægte børn mv. – under kærlig, ironisk behandling. Beundret for sine saloner, hvor samtidens radikale kunstnere og intellektuelle som Georg Brandes flokkedes sammen med erhvervslivets spydspidser, officerer og hoffolk.

Så det er lidt uretfærdigt, at Emma Gad i dag stort set kun er kendt for sine gode råd i ”Takt og Tone – hvordan vi omgås”. Nogle af dem kan stadig bruges, for eksempel: »Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.«

Foredraget om Emma Gad udfordrer til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

Foredraget bygger blandt andet på bestselleren Takt og Tone til Tiden – en debatbog udgivet af forlaget Frydenlund foråret 2018.