Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Drømmen om Italien – huset i Abruzzo


Mit foredrag tager udgangspunkt i min nye bog Drømmen om Italien - fortællinger fra Abruzzo.

Med humor og indlevelse fortæller Marianne Gade om at realisere drømmen om at eje et hus i Italien i Pacentro i Abruzzo, små to timers kørsel fra Rom, og om mødet med en ny kultur, en ny by og dens borgere.

Hun slår sig ned i Casa della Poesia og oplever den italienske hverdag med alle sanser på vid gab. Her leves livet langsomt. ”Il dolce far niente” – den søde gøren ingenting – er ophøjet til livskunst, og fællesskabet er højt værdsat.

'Indtagende og livsbekræftende bog om opfyldelsen af drømmen om Italien. Skildringen af det danske møde med Italien gennemstrømmes af velvære og overskud – og er et oplagt tilbud til dem, der søger en positiv oplevelse.'
Claus Grymer, Kristeligt Dagblad.

'Fortællinger fra Abruzzo er en livsbekræftende bog fra og om et lidt overset, men prægtigt område i Italien.'
Arne Mariager, Århus Stiftstidende. Se hele anmeldelsen her https://stiften.dk/kultur/Arne-Mariager-Lad-solen-skinne-over-det-at-lave-ingenting/artikel/537264

'Dejligt nært indblik i parrets nydelsesfulde hverdagsliv med og
i det italienske. Viser et realistisk billede af et dagligliv som
tilflytter. Bogen skriver sig ind i en fin tradition, hvor danskere flytter og
beretter om deres liv især i Italien og Frankrig fx Poupliers Mit
slot i Provence m.fl., Kroghs antologi om en håndfuld kreative
danskeres tilknytning til landet og bøger af Tesio-parret og Eva Ravnbøl.'
Kent Skov, DBC, bibliotekernes materialevurdering

'Foredrag med Marianne Gade: I halvanden time var alle i Italien'
John Petersen, JydskeVestkysten. Overskrift i artikel efter foredrag for JVs læsere.

Her er bagsideteksten fra bogen:

”Under os lå dalen med floden, der førte smeltevandet med sig oppe fra Majellas bjerge, og lige over for lå bjergene så tæt på, at vi kunne skimte en snoet sti mellem træerne”.

Det er den skønhed, der møder fortælleren, da hun slår skodderne op i huset i den lille by Pacentro – Fredens Centrum. Hun slår sig ned i Casa della Poesia og oplever den italienske hverdag med alle sanser på vid gab. Her leves livet langsomt. ”Il dolce fa’ niente” – den søde gøren ingenting – er ophøjet til livskunst, og fællesskabet er højt værdsat.

I en blanding af sansemættede oplevelser og eftertænksomme refleksioner fortæller hun med humor og indlevelse om at følge sine drømme og realisere dem, om at leve livet med alle sanser åbne og om at tage et nyt sted til sig.

Marianne Gade har et omfattende forfatterskab bag sig. Hun har skrevet romaner for børn og voksne, hvor inspirationen for en stor del stammer fra Italien eller Island.

”Drømmen om Italien” er autobiografiske fortællinger fra Abruzzo, hvor hun opholder sig en del af året.

Marianne Gade
Varighed: 1 time og 30 minutter
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: Efter statens takster


Andre foredrag ved Marianne Gade


Om foredragsholderen

Marianne Gade

Forfatter Rædersvej 12 6000 Kolding Se website Skriv email

Marianne Gade er forfatter, klummeskribent, foredragsholder og laver skriveværksteder. Har tidligere arbejdet som børnebibliotekar på halv tid sideløbende med forfatterskabet. Har været litteraturanmelder ved Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten. Se




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked