Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
At slippe for at være ansvarshavende redaktør i sit eget liv


Mange er på jagt efter et meningsfuldt liv og et ditto arbejdsliv. Men jagten på det meningsfyldte liv i stedet for det erfarede meningstab foregår tit med et helt forkert afsæt. Hver dag opleves næsten som en eksamen, og der står ofte dumpet på de krumbøjede skulderblade. Belastningsskaderne er til at få øje på. Og mange går endda helt ned med flaget.

Sig selv bliver man aldrig for sig selv. Det understreger Søren Kierkegaard på denne måde: ”Selvet maa brydes for at blive Selv.” – Et andet sted kommer han med en hel programerklæring for et kursus i dannelse: ”Eet er nemlig at digte sig selv, et Andet at lade sig digte.”

Menneskets jeg eller dets selv må altså brydes. Det er på denne måde, at et menneske bliver et meningsfuldt væsen. Man kan således danne sig selv eller lade sig danne. Valget får store konsekvenser for det enkelte menneske og dets liv, som det udspiller sig mellem det individuelle og det sociale.

Mange i dag tror og tænker, at de kan bygge liv med sig selv. Det sker i pagt med menneskers egne behov og ønsker. Men det er farligt på den lange bane at være så klog, at man tænker, at man kan være en livets selvbygger og styre tilværelsen selv. De bærende relationer og de store sammenhænge går tabt. Tomheden øges og meningstabet vokser i hastigt tempo.

Dette dybtpløjende foredrag tilpasses målgrupperne, så det bliver eksistentielt vedkommende, og emnet kan blive spejlet i eller kombineres med perspektiver fra andre foredragstemaer. Oplagt til brug som sogneaften eller en temadag i kirker, på højskoler og lign.
Jørn Henrik Olsen
Varighed: 1 time
Honorar: 7.500,-
Honorar til transport: Billigste rejse, f.eks. togbillet, ønskes dækket.


Andre foredrag ved Jørn Henrik Olsen


Om foredragsholderen

Jørn Henrik Olsen

Forfatter, foredragsholder, forsker, billedkunstner Grønnevang 222 3250 Gilleleje Telefon: 48303139 Se website Skriv email

Er aktuel med bogen 'Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte' (Vita Nuova Publisher 2016). Holder meget gerne foredrag i tilknytning til bogens udfordrende temaer, som er:




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked