Foredrag

Carl Nielsen og Anne Marie

Sangaften, Carl og Anne Marie eller De Tre Fynboer.

Vælg mellem 2 forskellige foredrag om Carl Nielsen: Carl Nielsen, hans liv, hans musik og sange. Født i Sortelung ved Nr. Lyndelse syd for Odense, var Carl allerede som barn musikalsk. Under en sygdomsperiode som 6-årig, hvor faderen ikke var hjemme, gav moderen ham lov til at spille på violin. Foredraget følger ham fra han spillede melodier på brændestykkerne i brændestakken, over militærmusikken i Odense til København. Med udgangspunkt i Carl Nielsens barndom, blandt andet med uddrag fra ”Min fynske barndom”, samt i den musik, han har skrevet, og den karriere, han fik, fortælles historien om Danmarks største komponist. Carl Nielsen skal man have ind under huden; derfor bydes der ind til fællessang på nogle af hans sange, efter de er blevet introduceret. Arrangør stiller projektor og højskolesanbøger til rådighed + evt. pianist. Anne Marie og Carl Nielsen. Et umage par; et kunstnerpar, hvor fruen; Anne Marie, havde sin egen karriere før hun, i Paris, mødte Carl Nielsen, som hun blev gift med. Det er fortællingen om de to store kunstnere og deres værker; for Carls vedkommende inden for musikken, for Anne Maries vedkommende inden for skulpturen. Eksempler på hendes hovedværker er kathoveddøren på Ribe Domkirke og Rytterstatuen af Chr. IX ved Christiansborg Ridebane. De to havde det ikke altid lige let med hinanden; hvilket også indgår i foredraget. Arrangør stiller projektor til rådighed.

Regioner
Hele landet