Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Islams kvinder - skildret af Henny Harald Hansen


Den kendte etnograf Henny Harald Hansen er en af de få, som er kommet ind bag islams slør, idet hun i flere perioder har levet i den lukkede kvindeverden i irakisk Kurdistan, i Iran og på Bahrein. Det har hun skrevet om i populære rejsebøger og i videnskabelige afhandlinger, som fokuserer på kvindernes dragter.

Jeg lærte hende at kende i slutningen af 1980'erne, da jeg interviewede hende til Danmarks Radio. Hun fortalte levende om sit liv, og jeg blev stærkt fascineret af denne vitale kvinde, som på det tidspunkt var knap 90 år. Dette møde danner udgangspunkt for mit foredrag, hvor jeg vil gå i dybden med Henny Harald Hansens liv blandt de muslimske kvinder. Det bliver også en fortælling om en stærk kvindeskikkelse, som har levet med i hele dette århundredes kolossale omvæltninger, og som selv har foretaget nogle spring på tidspunkter, hvor vi andre tænker mere på pensionen.

Samtidig handler foredraget om islam og om kvindens stilling ifølge Koranen, og som det praktiseres i forskellige muslimske lande. Der vil også blive mulighed for at diskutere de muslimske indvandreres situation her i Danmark, om mødet mellem en traditionsbundet og stærkt familieorienteret kultur og vores vestlige, individorienterede kultur.
Jutta Bojsen-Møller
Varighed: 2 timer
Honorar: 5.500,-
Honorar til transport: efter aftale


Andre foredrag ved Jutta Bojsen-Møller


Om foredragsholderen

Jutta Bojsen-Møller

lektor, forfatter og fortæller Ny Kirstinebergvej 20 4800 Nykøbing Falster Se website Skriv email

Jeg er foredragsholder og forfatter samt gymnasielektor i dansk, religion og retorik. Jeg brænder for at fortælle den gode historie, kombineret med viden om mennesker i deres historiske sammenhæng.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked