Hvordan fæster ideen om en djævlepagt så stærke rødder i vor kultur?
Myten om en djævlepagt har rødder i de bibelske skrifter, men først i middelalderen og særligt i renæssancen og reformationen kommer den klart til udtryk. I den lutherske, trykte 'folkebog' om Faust-fortællingen fra 1587 samler disse rødder sig i én fortælling, men denne fortælling peger – som litterær klassiker og moderne fristelsesmyte – ind i vor tid.

Fra mytens oprindelser i biblen, slangen i paradis og fristelsen i ørkenen, samt middelalderens helgenlegender vil jeg med den lutherske reformation som bagtæppe tegne omridset af 'fristelsens grundmyte'. Temaet er enkelt: Faust fristes af djævelen og indgår en pagt, der giver en hidtil ukendt frihed. Skønt folkebogen kan kaldes middelalderlig populærlitteratur om magi og kætteri, så peger den ind i vor tid som en beretning om umætteligt begær efter magt, lidenskab og selviscenesættelse.