Indtag scenen i dit eget liv
Der findes andre stjerner end dem der glimter i medierne Et foredrag om selvtillid og kreativitet, om at søge efter en dybere mening med ens talent og muligheder. Køen af mennesker der gerne vil ses i medierne er uendelig lang.
Til gengæld glemmer vi ofte at spørge til, hvordan vi finder frem til de evner og muligheder vi hver især indeholder. Michael Vesterskov fortæller om hverdagen som musiker, komponist og forfatter. Om det drive der skal til for at tro på sig selv, selvom man ikke ligger forrest i udstillingsvinduet. Om selvtilliden og kampen med sig selv, om dialogen med de indre stemmer der alt for villigt fortæller, hvad vi ikke dur til.
Oplev Michael Vesterskov, når han læser op af sin bog ”I lænestolens dybe stille ro”, fortolker sange fra sit store bagkatalog og på hans helt særlige humoristiske, men også eftertænksomme facon, snakker om X- factor, spindoctori, strategier,og løgne. Emner som fylder danskernes hverdag- direkte eller inderikte.
En aften i selskab med Michael Vesterskov giver stof til eftertanke og man efterlades berørt og med et smil om munden.
Varighed: 1 time og 15 minutter
Honorar: 4.000,-
Honorar til transport: + transport
Andre foredrag ved Michael Vesterskov