Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Husmoderens historie - fra idealkvinde til museumsgenstand


I 1960 var der 860.000 hjemmegående husmødre. I dag er der 17.000. Husmoderen er sat på museum, og husarbejdet blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet.
Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer.
Staten og kvindeorganisationerne gjorde en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Otte ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 30’erne, mens ’kun’ fire ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 50’erne. Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning.
Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne, de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat – og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig.
I dag er hjemmelavet mad udskiftet med fastfood, antallet af fede danskere stiger og det samme gør antallet af mennesker med hjerteproblemer og sukkersyge. Samtidig er der gået status i at lave tidskrævende kokkefin mad af gode råvarer afsluttet med en lækker Blomsterberg-dessert. Hvordan hænger det sammen?
Foredraget sammenfletter sundhedspolitik og familiepolitik med familiehistorier om mad til hverdag og fest, mistro til læger og tiltro til landsbyens kloge mand.

Pia Fris Laneths essay: ”Hjerteanliggender” i antologien: Kvinders hjerter. Hjerteforeningen 2007. http://www.hjerteforeningen.dk/film_-_boeger_-_boeger/boeger/kvinders_hjerter/

www.piafrislaneth.dk
Pia Fris Laneth
Varighed: 2 timer
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: Statens takst


Andre foredrag ved Pia Fris Laneth


Om foredragsholderen

Pia Fris Laneth

"Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel.”Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole. Se website Skriv email

Pia Fris Laneth brød igennem med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”. Bogen blev dramatiseret og gik for fulde, begejstrede teatersale landet over i 2015-2016 .




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked