Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
COACHING OG/ELLER KRISTENDOM - Kritisk dobbeltforedrag om coaching


(Dialogforedrag med sognepræst Morten Skovsted) Et debatskabende foredrag om forsider og bagsider ved coaching-kulturen

Coachingbølgen, selvudviklingskulturen og uendelige former for terapi har indtaget vores tid. Med dette foredrag vil vi opfordre til debat om fordele og ulemper ved psykologiseringen af mennesket.

Foredraget holdes som en dialog mellem Morten Skovsted og Iben Krogsdal, der i 2009 afsluttede en ph.d. om coaching på Teologisk fakultet i Århus. Iben har optrådt adskillige steder i medierne med sin kritik af coachingkulturen, på bl.a. DR2, P1 og dagblade.

De to positioner står stejlt overfor hinanden og afslører vidt forskellige tilgange til livet og mennesket.

Coachen hævder: Det kan altid blive bedre! Og du er altid mere, end du tror du er. Du kan skabe dit eget liv, og du kan finde uanede kræfter inde i dig selv! Dyrk det positive og se muligheder i stedet for problemer. På den måde bliver dit liv ægte win-win.

Kritikeren og præsten indvender: Livet er også win-loose, blandt andet fordi det ofte kan blive meget værre, end det er. Og livet skabes ikke kun indefra men kommer også til mig udefra, som en gave og ikke kun som produkt af mine egne evner. Og så vil jeg have lov til at være negativ og sur, når der er en god grund til det!

Skal de kun skændes eller kan de mødes i en fælles forståelse af, hvor meget mennesket magter i livet?

LÆS MERE PÅ WWW.DOBBELTFOREDRAG.DK
hvor der også er anbefalinger af vores dobbeltforedrag.
Iben Krogsdal
Varighed: 2 timer og 30 minutter
Honorar: 5.200,-
Honorar til transport: Efter gældende takster


Andre foredrag ved Iben Krogsdal


Om foredragsholderen

Iben Krogsdal

Forfatter, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab Skødstrupvej 2 8530 Hjortshøj Telefon: 86220230 Se website Skriv email

Iben Krogsdal (f. 1967) er skønlitterær forfatter, salmedigter og tidligere religionsforsker ved Århus Universitet. Hun er en erfaren og efterspurgt foredragsholder.




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked