Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:
Hærvejen som pilgrimsrute ? gamle og nye trends


I 2008 fik Danmark sin "camino". På den gamle pilgrimsrute Hærvejen er 11 nye herberger indviet i gamle ladebygninger, som arkitekt Andreas Blinkenberg har fået ideen til at etablere. Herefter er det nu muligt at vandre fra Viborg til grænsen med soveposen og lidt ekstra tøj i rygsækken. Herbergerne er åbne for cyklister, ryttere og vandrere om sommeren. Disse enkle overnatningssteder kan blive frugtbare mødesteder mellem den mobile pilgrim og den fastboende.

I middelalderen voksede pilgrimsbevægelsen sig stærkere og stærkere i form af bodsvandringer for at få syndernes forladelse. I en periode deltog store dele af Europas voksne befolkning i valfarter og vandringer. De store valfartsmål dengang var Jerusalem, Santiago de Compostela i Nordvestspanien, Rom og Trondheim - steder som stadig har stor tiltrækningskraft for pilgrimme i vor tid. Der er fundet spor efter pilgrimme langs Hærvejen, bl.a. er de karakteristiske ibskaller - muslingeskaller, der kendetegner pilgrimmene, der valfartede til Jakobs grav.

Valfartsmål langs Hærvejen har tiltrukket pilgrimme og folk fra de nære omgivelser. Viborg var i middelalderen en vigtig by med tingsted og bispesæde. En Helligkilde ved Nr. Snede har været søgt af pilgrimme. Øster Nykirke er bygget som valfartskirke ved helligkilden Sct. Peders Kilde. Jelling er et af de vigtigste punkter langs Hærvejen med runestenene ? ?Danmarks Dåbsattest? og gravhøjene over Gorm og Thyra. I Kliplev Kirke var med Sct. Hjælper krucifikset et selvstændigt valfartsmål i middelalderen for talrige fattige og syge.

Foredraget suppleres med billeder og kan følges op med en pilgrimsvandring på Hærvejen.
Elisabeth Lidell
Varighed: 2 timer
Honorar: Efter aftale
Honorar til transport: Efter gældende takster


Andre foredrag ved Elisabeth Lidell


Om foredragsholderen

Elisabeth Lidell

Øresund Parkvej 15 2300 København Se website Skriv email

Født 1950 på Ærø, uddannet cand.theol. et exam. art. 1979, præsteembeder: Københavns Domkirke samt Risskov Kirke, retræteleder, pilgrimspræst i Århus Stift, åndelig vejleder samt fhv. underviser på Pastoralseminariet i Århus i emnet ”Bøn og spiritualitet”




Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked