Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:

Johan Christian Nord




Johan Christian Nord

Kontakt:



Valgmenighedspræst Johan Christian Nord

Kirkebakken 13
8620 Kjellerup

Telefon: 28 60 91 20

Se website
Send mail

Link til sociale medier:
Facebook: Johan.Christian.Nord

Foredrag afholdes:


Hele landet
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark









Profiltekst:

Jeg er valgmenighedspræst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og grundtvigsk altmuligmand.

Jeg er født i 1988 og oprindelig uddannet cand. mag. i tysk og religionsvidenskab, men i løbet af studietiden blev jeg glad for at gå i kirke og kom i berøring med teologiske kredse, hvor jeg særligt blev grebet af den gamle grundtvigske åndshistorie, som gav mig en anden fortælling om menneskelivet, end hvad jeg ellers havde været vant til at høre. Det ene tog det andet, og efter at have brugt væsentlig mere tid på dansk åndshistorie og teologi end på mine egentlige fag, var det naturligt at lede efter en gerning i det nutidige frie grundtvigske åndsliv. Det blev et valgmenighedsembede i Midtjylland. Før jeg blev præst har jeg været ansat på universitet og deltidslærer på Rønshoved Højskole

Ved siden af præstegerningen og ansættelsen som ph.d.-stipendiat er jeg foredragsholder og skribent og bidrager løbende til bøger, tidsskrifter og andre sammenhænge med artikler og essays - særligt om dansk åndshistorie og dens betydning for vores tid. Man kan se en oversigt over mine udgivelser - og også læse nogle af dem - ved at klikke ind på linket til min universitetshjemmeside her på siden.

Ved alle foredragene gælder det, at jeg lægger stor vægt på samtalen efter kaffen og opfatter denne del, som lige så vigtig som dét, der kommer ud af munden på mig i første del. Jeg forholder mig ikke distanceret til emnet, men tager klart stilling og gør, hvad jeg kan for at byde op til dans - og måske også til venligsindet stridbarhed, hvor de lyttende forhåbentlig kan få lyst til at åbne munden og give lyd til egne ståsteder. Foredragene er frie og holdes uden oplæsning - og uden omsvøb. De kan tilpasses forskellige sammenhænge (for eksempel aldersgrupper og forhåndskundskaber), og jeg taler også gerne om emner, der ikke står på listen, men som jeg ved noget om - eller kan sætte mig ind i.


Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked