Ann Mariager

Journalist, forfatter, oversætter

Ann Mariager er en populær foredragsholder, der leverer sine budskaber med livsmod og lys alvor.

Hun er journalist og forfatter, senest til forestillingen "Modne damer i morgenkåbe - når den værste ungdom har lagt sig", Landsteatret i 2020-21. Medvirkende: Ann Hjort, Pernille Schrøder og Sofie Stougaard. Instruktør: Pia Rosenbaum. Se her: Forestillinger - Landsteatret

Ann har skrevet 5 bøger, bl.a. biografien “Inga Arvad, den skandaløse skandinav” om journalisten og skønhedsdronningen Inga Arvad, som var unge John F. Kennedys store kærlighed under 2. verdenskrig i USA. Affæren får skæbnesvangre følger for Arvad, som bliver forfulgt af FBI, mistænkt for at være nazispion. Ebog-udgave her: https://www.gyldendal.dk/produkter/ann-mariager/inga-arvad-18111/e-bog-9788702289480

I ugemagasinet SØNDAG er Ann fast bagsideleverandør, "Siden Sidst" med citater om (kvinde)livets store og små bølgeslag. Siden er afsæt til Anns citatbog, "Velopdragne kvinder skaber sjældent historie" og indgår i Anns foredrag om kvinder og humor. Velopdragne kvinder skaber sjældent historie (gyldendal.dk)

Ann Mariager er også forfatter til bogen "Mageløs på matriklen" (Gyldendal), som med afsæt i Danmarks over 1 million singler slår et slag for retten til et godt liv alene. Mageløs på matriklen (gyldendal.dk)

Også TV, teater og revy har Ann Mariager skrevet. Hun debuterede som ophavskvinde og hovedforfatter til cabareterne “Byens Bedste Bryster”, der kom i tre udgaver i 1987-88, i 1992-93 og i 2002. Forestillingerne blev oversat og opført i Sverige, Norge og Finland. Hun har  skrevet masser af TV-satire i DR, bl.a. til den populære "Den gode, den onde og den virkli sjove". 

Ann Mariager har oversat engelsk og amerikansk dramatik og faglitteratur. Bl.a. Eve Enslers klassiker, "Vaginamonologerne" og musicalen "Mamma Mia!". 

Ann Mariager blev kåret som Årets Revyforfatter i 1989. Hun har modtaget rejselegat fra Statens Kunstfond og arbejdslegatophold, bl.a. i Bikubenfondens lejlighed i New York, på Klitgaarden i Skagen og Svanekegården på Bornholm.