Profiltekst:
Tina Monberg er én af de personer, der ved mest om konfliktområdet og skabelsen af nye samarbejdsformer i et innovativt uenighedsfelt. Som forfatter til flere bøger om nye samarbejdsformer og konflikt er hun et kendt ansigt. Hun har en baggrund som advokat, exam. psykoterapeut samt mediator fra Harvard Law School og har gennem de sidste mange år arbejdet med Danmarks største virksomheder og organisationer for at skabe en god samarbejds- og konfliktkultur.
Hun er partner i mediationcenter a/s, et af Danmarks førende selskaber med speciale i konflikter og nye samarbejdsformer ved brug af mediationsmetoden og med fokus på de menneskelige relationer. Alle Tina Monbergs foredrag er båret af ønsket om at fremme varige og sunde relationer mellem mennesker i et ligeværdigt samarbejde og af en filosofi om, at samarbejde og konflikt er sammenhængende størrelser. Foredragene bliver krydret med historier fra eget liv, historier fra virksomheder og fra verdenshistorien.