Log ind
Pris:     Kategori:     Landsdel:

Liselotte Wiemer




Liselotte Wiemer
Kontakt:


cand. phil., litteraturanmelder, sognemedhj. Liselotte Wiemer
Margrethevej 47
4070 Kirke Hyllinge




Telefon: 46 48 28 10


Foredrag afholdes:

Hele landet
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark









Profiltekst:
Foredrag:
LÆS FOR LIVET!
- om værdier og strømninger, tro og håb i ny dansk litteratur.

I 80’erne skrev digteren Michels Strunge: ”Den bedste poesi er stedet,/ hvorfra ingen vender tilbage/ uden at være blevet uigenkaldeligt sig selv.” Kunsten skal ændre dit liv, konstaterede Rilke mere end et halvt århundrede tidligere. Men er det stadig tilfældet? Vi tager temperaturen, pulsen og hjerteslaget på ny dansk litteratur. Og spørger: hvad siger den nye litteratur om vores liv og død, tro og drømme netop nu. Har den noget afgørende at fortælle om os selv og verden. Ja, har den ligefrem et budskab? Og tør vi lade os forandre?

Varighed ca. 1 ½ time.
Honorar efter aftale


Foredrag:
BARNET, TROEN OG KÆRLIGHEDEN I ASTRID LINDGRENS UNIVERS

Først tager vi en flyvetur tilbage til barndommens Vimmerby og følger Astrid Lindgrens liv og forfatterskab frem til hendes død i 2002. Et liv der var badet i lys; men også præget af melankoli og mørke. Selv siger hun, at hun skriver til trøst og forundring.
Med udgangspunkt i Brødrene Løvehjerte vil vi herefter undersøge, hvordan Astrid Lindgren som ingen anden forfatter er i stand til at nærme sig det mest intense i et barns liv, det mest himmelske og det mest sørgelige. Fordi hun altid tager sit udgangspunkt i 3 søjler: naturen, kærligheden og troen. Og så mistede hun aldrig evnen til at lege!

Varighed ca. 1½ time
Honorar efter aftale


Foredrag:
PARADISLÆNGSLER OG LYKKEDRØMME - i det 21. århundrede

Det perfekte liv er blevet et hverdagskrav: lykke, sundhed, velvære og velstand. Spænding og intensitet. Udfordringer og harmoni. Sikkerhed. Frit valg og trygge rammer. Vi vil ha’ det hele. Og vi vil ha´ det lige nu! Stress er en åndelig sygdom, er det blevet sagt. Det kan have noget med vores lykkeforestillinger at gøre. For samtidig trænger tomheden sig jo på. Hvad er egentlig meningen?
Måske handler det gode liv om noget helt andet, større og dybere end det perfekte.
I dette foredrag vil jeg ud fra bibelske og litterære tekster undersøge forholdet mellem vor tids stræben efter lykke og de kristne forestillinger om mening, fylde og opfyldelse. For måske er Paradis meget mere end et liv efter døden! Måske er det allerede begyndt - hvis vi netop ikke stræber efter det!

Varighed ca. 1½ time
Honorar efter aftale


Foredrag:
KÆRLIGHED ER LIVETS KILDE

Det er besværligt med, men det er umuligt uden, skrev digteren Kristen Bjørnkjær om den kringlede kærlighed mellem mand og kvinde. Mens kærligheden i Selma Lagerlöf’s forfatterskab er en ubegribelig revolutionær og forandrende kilde – også når den slukkes og brænder ud. Og at vende den ryggen er fatalt og skæbnesvangert! Men efter kærlighed kommer mere kærlighed, synger TV2 og gør op med al logik og købmandskab.
Den samme uudtømmelige kærlighed kender vi jo fra apostlen Paulus ord: at den tror alt, håber alt og udholder alt. Hvilken drøm. Hvilken vision!
Hvad er det dog for en kraft og kilde, kærligheden repræsenterer i vores liv. Hvor kommer den fra? Hvorfor virker den nogen gange så langt væk? Og hvad gør vi selv, for at holde den i live?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg søger at belyse gennem en række tekster om kærlighedens kilde fra skabelsesberetningen til den nyeste poesi!

Varighed ca. 1 ½ time
Honorar efter aftale

Foredrag:
I HAVE A DREAM
- en rejse i drømmens fodspor fra Martin Luther King til Desmond Tutu og Barack Obama.

Med udgangspunkt i en række personlige oplevelser fra rejser i USA og Sydafrika søger foredraget at indkredse de drømme og visioner, der ligger til grund for tanken om, at konflikter kan løses gennem forsoning og ikke-vold. Sådan som det kom til udtryk ved f.eks. busstrejken i Montgomery, i sandhedskommissionens opgør med apartheidtiden i Sydafrika, i Gandhis filosofi og i Obamas tanker om dialog og nedrustning. Det er et opgør med tidens polarisering. Det er tro, håb og næstekærlighed omsat til barsk og bevægende virkelighed.
Foredraget holdes i samarbejde med forfatter og anmelder Steffen Larsen.

Varighed ca. 2 timer.
Honorar efter aftale.

Anbefal foredragslisten til andre
Dit navn

Din email

Modtagers navn

Modtagers email

Evt. besked