Profiltekst:
Jeg er født i 1932 i et arbejderhjem. Som dreng var jeg FDF'er.
Under indtryk af 2. verdenskrigs begivenheder besluttede jeg i 1942 at blive militærnægter. Da jeg havde afsluttet mellemskolen i 1947 arbejdede jeg som arbejdsmand på "løs sjov" og siden i 31 år som skraldemand i Grenaa kommune.
Jeg har været aktiv i afholdsforeningen, fredsbevægelsen og fagbevægelsen. I den forbindelse fik jeg tildelt flere tillidsposter.
Desuden har jeg været aktiv i SF og været opstillet som folketingskandidat ved flere valg.
Da jeg i 1986 deltog i udsendelsen "Ved dagens begyndelse", præsenterede DR mig som "Skraldemanden der taler som en litteraturprofessor".