Alle skal kunne forstå Det Nye Testamente. Det er tankegangen bag Den Nye Aftale, oversættelsen som Det Danske Bibelselskab sendte på gaden i efteråret 2007. De indforståede kirkeord og indviklede formuleringer er væk, og teksten er blevet lettere at forstå.

Det Nye Testamente har en central rolle i vores samfund. Vi ser spor fra det i sproget og litteraturen, kristendommen har en særstilling i den danske stat, og mange hævder at de danske værdier er tæt knyttet sammen med de kristne værdier. Det nærmer sig en demokratisk rettighed at alle i det danske samfund – børn, unge, nydanskere og folk der har aldrig har sat deres ben i en kirke – kan læse bogen i et sprog de forstår. Det har de fået i Den Nye Aftale.

Den nye oversættelse er ikke højtidelig. Menneskene er ikke bedrøvede og angrer, og de priser og lovsynger ikke Gud eller går klædt i hvidt. I stedet er folk kede af det og fortryder det de har gjort, og de hylder og takker Gud og går i hvidt tøj. Oversættelsen taler om tingene med helt almindelige hverdagsord.

Men forsvinder kernen i kristendommen når den ikke længere formuleres med ord som nåde og barmhjertighed? Går poesien tabt sammen med de gamle og højtidelige ord? Eller åbnes der tværtimod for en ny nærhed når sproget uden videre er til at forstå?

Den diskussion vil jeg gerne tage op. Jeg har haft en central rolle i oversættelsen som oversætter og redaktør og tilbyder at give smagsprøver på Den Nye Aftale og fortælle om principperne bag den.